De danske husholdninger er i fin form

Danskerne er godt rustet til at klare forandringer i privatøkonomien. I gennemsnit har vi 6100 kroner tilbage, når faste udgifter og fødevarer er betalt. Vi mener selv, at vi kan klare relativt store stigninger i boligrenten og energipriserne. Således vurderer vi, at vi gennemsnitlig kan tåle, at renteudgifterne stiger med 3000 kroner om måneden.

Det viser den første udgave af Husholdningspulsen, som er en nordisk undersøgelse foretaget af Synovate Vilstrup for Nordea. Undersøgelsen blev torsdag præsenteret af bankens forbrugerøkonom, Ann Lehmann Erichsen, på et pressemøde i København.

– At blive enlig og arbejdsløs er de to forhold, der rammer os økonomisk hårdest. Tre ud af fire forventer at skulle lægge økonomien om, hvis de bliver enlige, mens lidt over halvdelen tvinges til ændringer, hvis de bliver ledige i seks måneder eller længere, siger Ann Lehmann Erichsen. Danskernes privatøkonomi er bedre rustet mod økonomiske udsving end naboernes i Sverige, Finland og Norge. Vi har generelt både større rådighedsbeløb og opsparing, og skilsmisser og arbejdsløshed slår ikke så hårdt økonomisk som i nabolandene.

Til gengæld har vi væsentlig mindre overblik over vores privatøkonomi end svenskerne. Undersøgelsen viser således, at en stor gruppe - hver fjerde adspurgte dansker - ikke kender deres eget rådighedsbeløb og opsparing.

– Det er ærgerligt, fordi man i den situation ofte ender med at vælge de dyre finansielle løsninger - fx at leje vaskemaskinen eller købe den på et dyrt forbrugslån. Mange ville formentlig kunne få pengene til at række længere, hvis de brugte lidt mere tid på at få overblik over deres økonomi, siger Ann Lehmann Erichsen.

Undersøgelsen viser også, hvilke ændringer i økonomien, vi er mest bekymrede for. I alle de nordiske lande er vi bekymrede for stigende energipriser, og danskerne er også bekymrede for lavere sociale ydelser. I alle landene er der kun ringe bekymring for stigende fødevarepriser. Husholdningspulsen vil blive foretaget regelmæssigt og vil derfor afspejle ændringer i de nordiske befolkningers holdning til privatøkonomiske spørgsmål.

Læs mere om undersøgelsen på www.nordea.dk.